Afvist erstatning for påstået tyveri af Rolex-ur under sygebehandling

Sagen drejede sig om et anmeldt tyveri af et Rolex-ur, som klager mente var blevet stjålet af ambulancereddere under en behandling i hans hjem. Klager politianmeldte hændelsen, men både politiet og Statsadvokaten besluttede ikke at rejse straffesag. Klager fastholdt, at uret måtte være stjålet, da det ikke kunne findes trods grundig eftersøgning. Selskabet afviste dækning, da det mente, at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for, at der forelå et tyveri, og pegede på, at klager selv havde været usikker på, hvad der var sket med uret i sine første henvendelser. Nævnet fandt, at sagen krævede en bevisførelse, som ikke kunne gennemføres i nævnet, og at en sådan i givet fald måtte ske ved domstolene. Sagen blev derfor afvist i henhold til nævnets vedtægter. Denne sag illustrerer, at ankenævnet ikke kan tage stilling til komplicerede bevisspørgsmål, hvor der er modstridende oplysninger om et hændelsesforløb. Forsikringstagere bør være opmærksomme på, at det er dem, der skal sandsynliggøre, at der er tale om en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, og at usikkerhed i de første anmeldelser kan svække sagen senere.