Afvist dækning af svideskader på udendørssofa fra ukrudtsbrænder

Sagen handlede om en udendørs sofa, der fik brandmærker, da et barn brugte en ukrudtsbrænder over den. Klageren mente, at der havde været ild med selvnærende flammer, og at skaden var begrænset, fordi ilden hurtigt blev kvalt. Selskabet afviste dækning og mente, at der var tale om smelte- og svideskader, som var undtaget fra forsikringen, fordi der ikke havde været brand i forsikringsbetingelsernes forstand. Selskabet pegede på, at hvis der havde været egentlige flammer, der bredte sig af egen kraft, ville brandmærkerne have været betydeligt større, end de faktisk var. Ankenævnet lagde vægt på, at det ikke var bevist, at skaden var opstået som følge af en løssluppen ild, der dannede flammer og bredte sig ved egen kraft, hvilket er en forudsætning for, at der er tale om brand i forsikringsmæssig forstand. Da dette ikke kunne godtgøres, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det ikke er tilstrækkeligt, at der har været ild involveret i en skade, for at der er tale om brand i forsikringsmæssig forstand. Der skal være tale om en løssluppen ild med flammer, der breder sig selvstændigt. Svide- og smelteskader uden egentlig ildspredning er typisk undtaget, og det er klageren, der har bevisbyrden for, at skaden opfylder brandbegrebet.