Rolex-ur forsvundet på bar: afvist tyveri trods videoovervågning

Sagen handlede om en klager, der anmeldte tyveri af sit Rolex-ur på en bar. Han oplyste, at en mand havde rørt ved hans håndled på toilettet, hvorefter uret var forsvundet. Selskabet gennemgik overvågningsbilleder og afviste dækning, da uret tydeligt kunne ses på klagers håndled, efter han og manden forlod toilettet. Klager anførte, at uret må være blevet stjålet senere, og kritiserede, at videoovervågning fra resten af natten ikke var blevet gemt. Selskabet fastholdt afvisningen og pegede på, at klager tidligere havde oplyst et andet gerningstidsrum, og at selskabet ikke havde ansvar for, at materialet blev slettet. Ankenævnet fandt, at der var så stor usikkerhed om, hvornår og hvordan uret forsvandt, at det ikke kunne lægges til grund, at der forelå et tyveri i forsikringsbetingelsernes forstand. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er klageren, der skal bevise, at en forsikringsbegivenhed som tyveri faktisk har fundet sted, og at uklare eller skiftende forklaringer om tid og sted kan svække sagen betydeligt. Det er også en påmindelse om, at videobeviser kan spille en afgørende rolle, og at man bør sikre sig dokumentation hurtigst muligt efter en hændelse.