Uenighed om erstatning ved genhusning efter brand som lejer

Sagen handlede om en klager, der lejede en lejlighed af sine forældre, og som blev genhuset i 12 måneder efter en brand i lejlighedskomplekset. Klagers indboforsikring dækkede genhusningen i denne periode, og selskabet udbetalte desuden 20.000 kr. i kulancemæssig erstatning. Klager mente, at lejere burde behandles på samme måde som ejere af lejlighederne, da forsikringsbetingelserne ikke skelnede mellem de to grupper. Ankenævnet fandt dog, at selskabet havde ydet erstatning i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne, og at der ikke var grundlag for at kræve yderligere erstatning. Nævnet lagde vægt på, at selskabets forskellige kulancemæssige behandling af lejere og ejere var sagligt begrundet, selv om betingelserne ikke formelt skelnede mellem grupperne. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at kulancebeslutninger ikke nødvendigvis skal behandle alle forsikringstagere ens, hvis der er en saglig grund til forskelsbehandlingen, og at forsikringsbetingelsernes ordlyd ikke automatisk giver ret til samme økonomiske kompensation som andre grupper, når selskabet har handlet inden for rammerne af sin dækningspligt. Kunden bør være opmærksom på, at kulanceudbetalinger er frivillige og ikke nødvendigvis skal følge en bestemt fordelingsnøgle.