Fradrag for genleveringsrabat på stjålne smykker efter indbrud

Sagen omhandlede opgørelsen af erstatning for smykker og et ur, der blev stjålet ved et indbrud. Selskabet havde fratrukket en genleveringsrabat på 30 procent i erstatningen med henvisning til forsikringsbetingelsernes regler om genlevering, mens klager mente, at fradraget ikke var berettiget, da det ikke var bevist, at tilsvarende smykker faktisk kunne genanskaffes til de opgjorte priser. Ankenævnet fandt, at et fradrag for genleveringsrabat forudsætter, at genlevering rent faktisk kan ske hos en af selskabet anvist forhandler til de priser, der lægges til grund for erstatningen. Da dette ikke var godtgjort, skulle erstatningen for smykkerne opgøres uden fradrag af rabatten og ud fra klagers egen smykkevurdering. For en armlænke fandt nævnet derimod, at selskabets tilbud var i overensstemmelse med betingelserne om genlevering med brugte genstande. Nævnet fandt desuden, at udbetalingen via betalingsplatformen Scalepoint havde frigørende virkning, da klager nemt kunne overføre pengene til egen konto, og at der derfor ikke kunne kræves renter, da det var uklart, hvornår selskabet havde modtaget fyldestgørende dokumentation. Klager fik delvist medhold. Sagen viser, at selskaber skal kunne dokumentere, at genlevering reelt er mulig, før der kan fratrækkes rabat i en erstatning.