Uenighed om tyveri fra bil på rejse var ran eller simpelt tyveri

Klager havde fået stjålet ejendele fra sin bil under en udenlandsrejse og krævede, at selskabet skulle anerkende hændelsen som ran i stedet for simpelt tyveri, hvilket ville give en højere erstatning. Selskabet havde udbetalt erstatning svarende til dækningsmaksimummet for simpelt tyveri. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at betingelserne for ran var opfyldt, da hverken klager eller hans familie havde set gerningsmændene eller oplevet særlige omstændigheder under selve tyveriet. Nævnet bemærkede desuden, at klager havde bragt sig i en bevismæssig vanskelig position ved at flytte bilen og fjerne glasskår, før skaden blev dokumenteret. Selskabet fik derfor ikke kritik for at afvise ran-kravet. Til gengæld skulle selskabet genoptage sagen for at vurdere, om klager havde ret til erstatning for yderligere stjålne genstande. Sagen illustrerer, at det er kunden, der skal bevise de særlige omstændigheder, der kræves for at få en hændelse klassificeret som ran, og at det er vigtigt at bevare beviser intakte efter et indbrud, før man foretager sig noget, der kan gøre det svært at dokumentere forløbet.