Afvist sag om indboerstatning efter brand i hus

Sagen drejede sig om en brand, der beskadigede klagerens hus og indbo. Selskabet afviste at udbetale erstatning for indboet, fordi det mente, at klageren ikke havde bevist, at der var tale om en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, og heller ikke havde dokumenteret det krævede beløbs rigtighed. Nævnet vurderede sagen og fandt, at det ikke var muligt at afgøre, hvem der havde ret, alene på grundlag af de skriftlige oplysninger i sagen. En afklaring ville kræve mundtlig bevisførelse, for eksempel afhøring af vidner, hvilket ikke kan foregå i en nævnsbehandling, der alene baserer sig på skriftligt materiale. Derfor valgte nævnet at afvise sagen i overensstemmelse med sine vedtægter, som giver mulighed for at afvise sager, hvor der er behov for bevisførelse, nævnet ikke kan foretage. Dette betyder ikke, at klageren har tabt sagen, men at nævnet ikke kan tage stilling til den. Sagen viser, at ankenævnet har begrænsninger i sin sagsbehandling, når en tvist kræver egentlig bevisførelse, og at parter i sådanne tilfælde kan være nødt til at gå videre til domstolene, hvis de ønsker en afgørelse af sagens faktiske omstændigheder.