Strid om erstatning for smykker og samlerobjekter stjålet ved indbrud

Sagen handlede om erstatning efter et indbrud, hvor der blev stjålet smykker og samlerobjekter fra 2. verdenskrig. Selskabet havde allerede udbetalt et betydeligt beløb, men afviste at erstatte visse genstande, fordi klager ikke kunne dokumentere, hvad han oprindeligt havde betalt for dem. Sagen var en genoptagelse af en tidligere afgørelse, hvor nævnet havde tilkendt en skønsmæssig ekstra erstatning. Under den nye sag fremlagde klager to nye vurderinger af genstandenes værdi, og selskabet tilbød herefter et yderligere beløb, som klager afviste som utilstrækkeligt. Selskabet mente desuden, at der ikke skulle betales renter, fordi tilbuddet oversteg det oprindelige krav, mens klager krævede renter fra skadestidspunktet. Ankenævnet fandt, at klager var berettiget til yderligere erstatning ud over selskabets tilbud, og at der skulle betales renter fra det tidspunkt, hvor selskabet modtog de nye værdivurderinger. Sagen viser, at værdiansættelse af stjålne genstande uden kvitteringer kan være vanskelig og ofte beror på et skøn, samt at spørgsmålet om renter kan afhænge af, hvornår selskabet fik tilstrækkelige oplysninger til at vurdere kravet korrekt.