Hundeforsikring: uenighed om dækningsmaksimum for genoptræning

Sagen handlede om erstatning for en hunds genoptræningsbehandling, hvor selskabet afviste yderligere dækning med henvisning til, at det maksimale erstatningsbeløb i forsikringsbetingelserne allerede var udbetalt. Klageren gjorde gældende, at forsikringsbetingelserne var uklart formuleret, og at en sådan uklarhed burde komme forsikringstageren til gode. Selskabet mente derimod, at betingelserne var tilstrækkeligt tydelige, og at de konkrete bestemmelser ikke gav grundlag for at udvide den maksimale erstatningssum. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og lagde til grund, at selskabet over flere år havde udbetalt det fulde erstatningsmaksimum på 26.508 kroner for skaden på hunden. Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelsernes bestemmelser om den maksimale erstatning ikke kunne tolkes anderledes, selv når man så på de øvrige relevante punkter i betingelserne. Sagen illustrerer, at dyreforsikringer typisk har et fastsat erstatningsmaksimum pr. skade, og at dette maksimum gælder samlet, uanset hvor lang tid en behandling strækker sig over. For dyreejere er lærdommen, at det er vigtigt at sætte sig ind i, hvordan erstatningsmaksimummer fungerer i den enkelte forsikring, særligt ved langvarige eller tilbagevendende behandlinger.