Uenighed om ny diagnose ved kritisk sygdom efter leukæmi blev behandlingskrævende

Sagen drejede sig om afslag på dækning ved kritisk sygdom efter en kræftdiagnose. Klager fik i 2011, før forsikringens ikrafttræden, konstateret kronisk lymfatisk leukæmi på et stadie, der ikke var behandlingskrævende. I 2022, mens forsikringen var i kraft, blev sygdommen behandlingskrævende, og klager mente, at dette udgjorde en ny, dækningsberettiget diagnose. Selskabet afviste med henvisning til, at selve grundsygdommen var diagnosticeret før forsikringstiden, og at en ændring i sygdommens stadie ikke skabte en ny diagnose. Nævnet var ikke enig og gav klager medhold. Afgørende var, at forsikringsbetingelsernes afgrænsning skulle forstås sådan, at den kun gjaldt situationer, hvor der før forsikringstiden allerede var stillet en dækningsberettiget diagnose. Da den ikke-behandlingskrævende form ikke i sig selv var dækningsberettiget, kunne den senere behandlingskrævende diagnose anses som den relevante, dækningsudløsende diagnose inden for forsikringstiden. Selskabet skulle derfor udbetale forsikringssummen. Sagen viser, at fortolkningen af forsikringsbetingelser om diagnosetidspunkt kan være afgørende, og at en gradvis udvikling i en sygdoms sværhedsgrad kan have betydning for, om en dækningsbegivenhed anses for indtruffet i forsikringstiden.