Uenighed om erstatning for bådskader efter påsejling i havn

Sagen drejede sig om erstatning for skader på en båd, der blev påsejlet i en havn, hvor modpartens båd ramte klagers båd vinkelret under en manøvre. Selskabet opgjorde en kontanterstatning på 22.000 kroner, men klager var utilfreds med opgørelsen og mente, at flere skader skulle dækkes, herunder skader på en fortøjningsklampe placeret diagonalt modsat påsejlingsstedet samt mulige skader i skroget. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at skaden på fortøjningsklampen skyldtes påsejlingen, og at det ikke var urimeligt, at selskabet kun ville dække halvdelen af udbedringen af skrammer på fribordet, da en del af skaderne sandsynligvis var ældre. Nævnet fandt heller ikke, at klager havde antageliggjort, at der var opstået delamineringsskader i skroget, og selskabet kunne derfor ikke pålægges at betale for en nærmere undersøgelse hos en glasfiberspecialist. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der skal bevise en direkte sammenhæng mellem en konkret skadebegivenhed og de skader, der kræves erstattet, særligt når skaden er placeret et andet sted på båden end selve påsejlingsstedet.