Uenighed om erstatning og renter for stjålne smykker efter indbrud

Sagen var en opfølgning på tidligere klagesager om stjålne smykker, hvor nævnet tidligere havde afgjort, at der var tale om et indbrudstyveri, efter at det var bevist, at der var anvendt en bankenøgle på låsen. Selskabet anerkendte herefter forsikringsbegivenheden og opgjorde erstatningen for smykkerne til godt 354.000 kroner samt udbetalte renter på knap 50.000 kroner. Klager var utilfreds med både erstatningsopgørelsen og beregningen af renter og klagede derfor igen. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets opgørelse, herunder at en tidligere udbetalt erstatning på 34.700 kroner blev fratrukket i det samlede beløb. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give renter fra et tidligere tidspunkt end det, selskabet havde anvendt, fordi en ny låseundersøgelse havde fremskaffet afgørende oplysninger, der først gjorde det muligt at fastslå indbrudstyveriet. Klager fik dog medhold i, at der skulle betales renter fra 14 dage efter, at klager havde fremsendt yderligere dokumentation for et restkrav på cirka 28.000 kroner. Sagen viser, at renteberegning ved forsikringsudbetaling tager udgangspunkt i, hvornår selskabet fik tilstrækkelig dokumentation til at kunne opgøre kravet korrekt.