Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om erstatning for smykker og figurer stjålet ved indbrud

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 97534Medhold til klager
Selskab
Alka Forsikring
Emne
Indboforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
2.500 DKK
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 51
Stikord
indbrud · smykker · sikkerhedsforskrift · uagtsomhed · erstatningsopgørelse

Hvad sagen handlede om

Klager fik stjålet indbo, herunder smykker og to udgåede Kaj Bojesen-fugle, efter et indbrud gennem stuevinduet. Selskabet afviste at dække smykkerne, fordi bygningen efter selskabets opfattelse ikke havde været forsvarligt aflåst, og erstattede fuglene med et lavt kontantbeløb. Klager mente, at vinduet havde været lukket og tilhaspet, og at fuglene var mere værd, end selskabet havde vurderet. Nævnet fandt, at kravet om forsvarlig aflåsning var en sikkerhedsforskrift efter forsikringsaftaleloven, og at selskabet i tilstrækkelig grad havde bevist, at vinduet havde stået i udluftningsposition ved indbruddet. Det blev anset for uagtsomt af klager, at vinduet ikke var lukket, hvorfor afvisningen af dækning for smykkerne blev fastholdt. Derimod fandt nævnet, at erstatningen for de to udgåede fugle var fastsat for lavt, da lignende brugte fugle blev solgt for markant højere priser. Erstatningen blev derfor forhøjet til 2.500 kr. pr. fugl. Sagen viser, at det har stor betydning at overholde sikkerhedsforskrifter som aflåsning, og at værdifastsættelse af særlige genstande bør tage højde for markedspriser på brugte varer.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over erstatningsopgørelse og afvisning af dækning for stjåle smykker ved indbrud. Klager fik stjålet indbo fra sit hus, herunder 2 smykker og 2 udgåede Kaj Bojesen fugle. Tyven var brudt ind gennem stuevinduet. Selskabet erstattede Kaj Bojesen fuglene med hhv. 300 kr. og 500 kr. og afviste at dække smykkerne under henvisning til, at bygningen ikke havde været forsvarligt aflåst, hvorfor der ikke var tale om indbrudstyveri. Klager anførte, at vinduet havde været tilhaspet og lukket, at der var tydelige opbrudsmærker, og at de 2 udgåede Kaj Bojesen-fugle var eftertragtede og blev solgt brugt for mere end 3.000 kr. stk. Selskabet anførte, at klager både ved anmeldelsen og besigtigelsen havde oplyst, at vinduet havde stået i "hak" og udluftningsposition, at der kun var utydelige opbrudsmærker, at klager havde ændret forklaring, og at selskabet havde erstattet Kaj Bojesen-fuglene med en kontanterstatning, der svarede til, hvad klager kunne erhverve to tilsvarende Kaj Bojesen-fugle til. Bestemmelsen i forsikringsbetingelserne om, at bygningen skulle være forsvarligt aflåst, var en sikkerhedsforskrift, jf. forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 51. Det fulgte heraf, at hvis klager ikke overholdt forskriften, havde hun kun krav mod selskabet, hvis det måtte anses for bevist, at forsikringsbegivenhedens indtræden - her tyveriet - ikke skyldtes en uagtsom overtrædelse af forskriften. Det var forsikringsselskabet, der havde bevisbyrden for, at der var sket en overtrædelse af forskriften. Nævnet fandt, at selskabet i tilstrækkelig grad havde bevist, at vinduet måtte have stået i udluftningsposition, da vinduet blev brudt op. Nævnet fandt, at det måtte tilregnes klager som uagtsomt, at vinduet ikke var lukket og tilhaspet, da boligen blev forladt. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet afviste at erstatte smykkerne. Efter en samlet vurdering og prisoplysninger på nettet fandt nævnet, at selskabets skønsmæssigt fastsatte erstatning for de 2 Kaj Bojesen fugle på hhv. 300 kr. og 500 kr. ikke tog hensyn til, at der var tale om udgåede fugle, der blev solgt brugt for markant større beløb, og derfor var fastsat for lavt. Nævnet fandt, at erstatningen skønsmæssigt kunne fastsættes til 2.500 kr. pr. fugl. Klager delvis medhold.

Resultat

DELVIS MEDHOLD

Søgeord

ERSTATNINGSOPGØRELSE, SMYKKER, SIKKERHEDSFORSKRIFT, INDBRUD, SIMPELT TYVERI, VINDUER, UAGTSOMHED

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne