Uenighed om erstatning for stjålne designerstole og elektronik ved indbrud

Sagen drejede sig om et indbrud i et hus, der stod ubeboet på grund af en større rørskade. Klageren anmeldte, at der under indbruddet blandt andet var stjålet en række designerstole og elektronik, som havde stået opbevaret under en presenning i pejsestuen. Han krævede erstatning for i alt cirka 396.000 kroner, men selskabet udbetalte kun omkring 24.700 kroner, fordi det mente, at klageren ikke havde bevist kravets rigtighed eller størrelse. Selskabet pegede på flere usædvanlige omstændigheder, herunder en anonym henvendelse om, at der ikke var noget værdifuldt tilbage i huset, at ingen håndværkere eller andre, der havde været i huset i forbindelse med rørskaden, havde set de anmeldte genstande, og at politirapporten kun nævnte få stjålne ting. Ankenævnet fandt, at sagen krævede en bevisførelse med parts- og vidneforklaringer, som ikke kunne gennemføres i nævnet, og afviste derfor sagen. Klageren blev henvist til i stedet at anlægge sag ved domstolene, hvor sagen kunne undersøges mere grundigt. Sagen viser, at ankenævnet ikke behandler sager, hvor der er væsentlig uenighed om de faktiske omstændigheder, og at sådanne tvister i stedet må afgøres ved domstolene, hvor bevisførelse kan foregå mere udførligt.