Afslag på genhusning efter brand grundet planlagt nedrivning af hus

Efter en brand i klagers hus og indbo krævede klager dækning for genhusning under sin indboforsikring. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at klager allerede før branden havde planlagt at nedrive huset og opføre et nyt, hvorfor boligen under alle omstændigheder skulle fraflyttes, og branden derfor ikke havde medført en merudgift til genhusning. Klager mente derimod, at der var givet et tilsagn om dækning fra en taksator, og at ordlyden i indboforsikringens betingelser ikke indeholdt samme undtagelse for planlagt nedrivning, som fandtes i husforsikringen. Nævnet bemærkede, at det som udgangspunkt er klager, der skal sandsynliggøre sit krav, og at udgifter, der allerede var planlagt før skaden, ikke udgør et forsikringsdækket tab. Fordi klager havde protesteret mod, at sagen blev behandlet sammen med en tilsvarende klage over husforsikringen, kunne nævnet ikke inddrage relevante oplysninger fra den anden sag. Nævnet fandt derfor, at sagen ikke kunne afgøres på det skriftlige grundlag uden en egentlig bevisførelse, og valgte at afvise sagen. Sagen viser, at nævnet kan afvise at behandle sager, hvor afgørelsen kræver mundtlig bevisførelse, og at det er vigtigt for forbrugere at fremlægge fyldestgørende dokumentation, særlig når flere forsikringer og sager hænger sammen.