Afslag på udbetaling for kritisk sygdom ved mistanke om blodprop i hjernen
- Selskab
- Forenede Gruppeliv
- Stikord
- kritisk sygdom · diagnosekrav · blodprop · afslag · forsikringsbetingelser
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en klager, der havde søgt om udbetaling fra en forsikring dækkende kritisk sygdom efter at være blevet diagnosticeret med et lille infarkt i hjernen fundet ved en MR-scanning. Klager havde tidligere haft to episoder med svimmelhed. Selskabet afviste udbetaling, fordi forsikringsbetingelsernes specifikke diagnosekrav for blodprop i hjernen ikke var opfyldt. Betingelserne krævede enten samtidige objektive neurologiske udfaldssymptomer af mere end 24 timers varighed, bekræftet ved scanning, eller varige neurologiske udfaldssymptomer efter tre måneder svarende til klassisk apopleksi. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger viste, at svimmelhedsanfaldene kun havde varet omkring to timer, at klager blev fundet neurologisk intakt, og at diagnosen apopleksi ikke var stillet. På den baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at forsikringsselskaber ved kritisk sygdom-forsikringer ofte opstiller præcise medicinske kriterier for, hvornår en diagnose udløser udbetaling, og at det ikke er tilstrækkeligt, at der foreligger en relateret eller lignende tilstand. For forbrugere er det vigtigt at være opmærksom på, at selv alvorlige helbredsmæssige forhold ikke nødvendigvis udløser erstatning, hvis de konkrete diagnosekriterier i betingelserne ikke er fuldt opfyldt.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på udbetaling af forsikringssum ved kritisk sygdom på baggrund af diagnosen blodprop i hjernen (apopleksi). Klager havde i foråret 2020 haft to svimmelhedsepisoder, og MR scanning i december 2020 viste et ganske lille infarkt. Selskabet afviste dækning, idet forsikringsbetingelsernes diagnosekrav ikke var opfyldt. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet afviste dækning under henvisning til, at forsikringsbetingelsernes krav om, at hjernebeskadigelsen enten skulle have medført samtidig opstået objektive neurologiske udfaldssymptomer af mere end 24 timers varighed bekræftet ved CT/MR scanning, eller at hjernebeskadigelsen skulle have medført klassiske tegn på blodprop i hjernen med varige objektive neurologiske udfaldssymptomer efter 3 måneder, ikke sås at være opfyldt. Nævnet lagde vægt på de lægelig eoplysninger, hvoraf det fremgik, at svimmelhedsanfaldene havde haft en varighed af to timer, at klager blevet fundet neurologisk intakt, og at klager i øvrigt ikke sås at have fået stillet diagnosen apopleksi. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
BLODPROP, KRITISK SYGDOM, DIAGNOSE, FORSIKRINGSBETINGELSER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Afslag på engangsudbetaling efter hjerneblødning uden dokumenterede symptomer
Klager blev i juni 2021 diagnosticeret med en hjerneblødning og søgte om engangsudbetaling fra sin forsikring ved kritisk sygdom.
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Afslag på udbetaling ved kritisk sygdom efter hudkræftdiagnose
Sagen handlede om afslag på udbetaling af en engangssum ved kritisk sygdom efter diagnosen atypisk fibroxanthom, som klager mente var ondartet kræft og …
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Ankenævnet for Forsikring sag 104971 – Kritisk sygdom
Sagen handlede om en mand, der blev indlagt med en blodprop i hjernen og efterfølgende søgte om udbetaling fra sin forsikring ved kritisk sygdom.
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Afslag på yderligere behandling af socialfobi under sundhedsforsikring
Sagen handlede om afslag på yderligere behandling for socialfobi under en sundhedsforsikring.
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af tandskade som følge af kronisk psoriasisgigt
Sagen handlede om en kunde, der fik afslag på dækning af en tandskade, som hun mente var opstået som følge af medicin mod psoriasisgigt.