Afslag på dækning af tandbehandling som forudbestående lidelse

Sagen handlede om afslag på dækning af behandlingsudgifter til flere tænder under en tandforsikring. Selskabet afviste dækning, fordi behandlingsbehovene for de pågældende tænder var anbefalet eller diagnosticeret, før forsikringen blev tegnet, og dermed var forudbestående. Klager mente, at han var blevet fejlagtigt vejledt af selskabets skadebehandler, og at selskabet derfor burde dække i det mindste en del af udgifterne. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning, da behandlingsbehovene reelt var opstået, før forsikringen trådte i kraft, og klager i øvrigt ikke havde været til tandlæge i over tre år forud for forsikringens tegning. Nævnet vurderede desuden, at klager ikke havde bevist, at selskabet havde ydet mangelfuld eller vildledende rådgivning i et omfang, der kunne begrunde et erstatningsansvar for selskabet. Sagen viser, at forsikringsselskaber generelt kan afvise dækning for behandlingsbehov, der allerede forelå, før forsikringen blev tegnet, uanset hvornår den faktiske behandling finder sted. Det illustrerer også, at en klage baseret på mangelfuld rådgivning kræver konkret dokumentation for, hvad der reelt blev sagt eller lovet af selskabets medarbejdere, hvilket ofte er vanskeligt at bevise i efterhånd.