Skønsmæssig erstatning for stjålne ure og smykker efter indbrud

Klager fik stjålet ure og smykker til en anmeldt værdi af omkring 1 million kroner ved et indbrud. Selskabet valgte at fastsætte erstatningen skønsmæssigt til 223.600 kr., da man ikke fandt det tilstrækkeligt dokumenteret, hvilke konkrete ure og smykker klager havde ejet, og hvilken stand og lødighed de havde. Klager fremlagde blandt andet erklæringer fra to urbutikker som bevis på urenes ægthed, men da selskabet kontaktede butikkerne, kunne de ikke redegøre nærmere for de konkrete ure. Selskabet pegede desuden på en række usædvanlige omstændigheder ved anmeldelsen, samt at nogle af urene havde været sat til salg. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde dokumenteret sit krav tilstrækkeligt, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte selskabets skønsmæssige vurdering. Sagen viser, at ved store krav om erstatning for værdifulde genstande som smykker og ure stiller selskaberne skærpede krav til dokumentation, og at generelle erklæringer uden konkret indhold ikke nødvendigvis er nok. Det kan være en god idé at føre løbende fortegnelser, tage billeder og gemme kvitteringer på værdifulde ejendele for at sikre sig dækning i en skadesituation.