Afslag på erstatning for stjålet Rolex-ur efter røveri

Sagen handlede om en klager, der krævede erstatning for et Rolex-ur, som han oplyste blev stjålet i forbindelse med et overfald. Klager mente, at han havde indsendt al efterspurgt dokumentation, og at selskabets krav til bevis var urimelige. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at der var sket en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, og at han heller ikke havde dokumenteret at have ejet eller haft uret i sin besiddelse. Selskabet påpegede desuden, at klagers forklaringer om overfaldet ikke hang sammen, at en skadestuejournal ikke bekræftede, at klager havde været udsat for vold, og at politiet ikke havde fundet spor efter gerningsmænd. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og gav selskabet medhold. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der skal bevise både ejerskab af de genstande, der kræves erstatning for, og at der faktisk er sket en forsikringsbegivenhed som beskrevet. Når forklaringer om en hændelse er inkonsistente, og der ikke er objektiv understøttende dokumentation, som politirapport eller lægelig undersøgelse, kan det være svært at få erstatning udbetalt.