Afslag på dækning af stjålet ur efter tricktyveri

Sagen handlede om en klager, der havde fået stjålet et ur til en værdi af 90.000 kroner ved et tricktyveri. Selskabet afviste at dække skaden, fordi det mente, at klager ikke havde bevist, at der var tale om et dækningsberettigende tyveri, og at uret ikke blot var blevet tabt eller mistet på anden vis. Nævnet vurderede sagen anderledes og fandt, at klager havde ført tilstrækkeligt bevis for, at uret var blevet stjålet ved et simpelt tyveri, som er omfattet af forsikringen. Afgørelsen lagde afgørende vægt på klagers forklaring om hændelsesforløbet, som nævnet fandt troværdig. Klager fik derfor medhold, og selskabet skulle udbetale erstatning for uret.

Sagen illustrerer, at bevisvurderingen i tyverisager ofte er central, og at en detaljeret og sammenhængende forklaring fra den forsikrede kan være afgørende for udfaldet, selv når der ikke foreligger yderligere dokumentation som vidner eller politianmeldelse med gerningsmandsidentifikation. For almindelige forsikringskunder er læringen, at det er vigtigt at kunne give en klar og konsistent beskrivelse af, hvordan en genstand er blevet stjålet, hvis man ønsker at få dækning, og at nævnet kan lægge afgørende vægt på denne troværdighed, selv i tilfælde hvor selskabet i første omgang har afvist sagen.