Indbo dækket efter brand sat af tidligere samlever

Sagen handlede om en kvinde, hvis lejlighed blev udsat for brand. Skaden var forsætligt påsat af en person, som havde haft en kortvarig relation til klager og som havde boet hos hende i en periode. Selskabet afviste at dække skaden med den begrundelse, at gerningsmanden havde boet fast på adressen, og at hans handlinger derfor skulle tilregnes klager efter reglerne om identifikation i forsikringsaftaleloven. Ankenævnet var ikke enig i selskabets vurdering. Nævnet lagde til grund, at samlivet mellem klager og gerningsmanden var ophørt på det tidspunkt, hvor branden blev sat, og at der derfor ikke var den tilknytning mellem parterne, som kræves for at kunne identificere klager med gerningsmanden. Da der ikke kunne ske identifikation, skulle selskabet dække klagers beskadigede indbo. Klager fik dermed medhold. Sagen viser, at det ikke er tilstrækkeligt, at en skadevolder tidligere har boet på adressen. Det afgørende er, om der på skadetidspunktet fortsat bestod et samliv eller en så tæt tilknytning, at identifikation kan komme på tale. For forbrugere illustrerer sagen, at et brud i et forhold kan have betydning for, om man som forsikringstager bliver mødt med afslag, hvis den tidligere partner begår en skadegørende handling.