Afvist erstatning for guldhalskæde stjålet ved røveri

Klager havde fået stjålet en guldhalskæde med et vedhæng besat med et stort antal brillanter under et røveri, og opgjorde værdien af smykket til 336.000 kroner. Selskabet afviste at yde erstatning for netop dette smykke med den begrundelse, at klager ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at han faktisk var den retmæssige ejer af det. Klager fremlagde til gengæld et certifikat, en vurdering samt billeder af smykket som dokumentation. Ankenævnet gav selskabet medhold og fandt, at den fremlagte dokumentation nok kunne godtgøre, at smykket eksisterede og havde en vis værdi, men at den ikke i sig selv beviste, at klager var den retmæssige ejer af halskæden. Selskabet var derfor berettiget til at afvise erstatning for denne del af kravet. Sagen viser, at det ikke er tilstrækkeligt blot at dokumentere et smykkes eksistens og værdi gennem certifikater og billeder, hvis man skal opnå erstatning efter tab eller røveri. Man skal også kunne sandsynliggøre sit ejerskab, for eksempel gennem kvitteringer, arvedokumenter eller anden dokumentation, der knytter smykket direkte til klageren som ejer. Dette er særligt relevant ved værdifulde smykker, hvor forsikringsselskaber ofte stiller strengere krav til dokumentation for både værdi og ejerskab.