Afslag på dækning af påstået tricktyveri efter skiftende forklaringer

Sagen drejede sig om en kvinde, hvis ægtefælle anmeldte, at hun havde været udsat for et tricktyveri. Hun krævede erstatning fra sin familieforsikring, men selskabet afviste dækning, da hun havde afgivet flere forskellige forklaringer om hændelsesforløbet, hvilket gjorde det tvivlsomt, om der reelt var sket et tyveri. Klager forklarede de skiftende udsagn med, at hun havde befundet sig i en manisk periode. Nævnet lagde imidlertid vægt på, at forklaringerne ikke kunne betragtes som naturlige uddybninger, men som reelle ændringer i historien. Derudover blev det bemærket, at nogle af de fremlagte kvitteringer var dateret efter den angivne tyveridato, hvilket yderligere svækkede troværdigheden af anmeldelsen. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afslag. Sagen viser, hvor vigtigt det er at kunne dokumentere en forsikringsbegivenhed med en sammenhængende og troværdig forklaring, samt at uoverensstemmelser i tidsangivelser og skiftende forklaringer kan få afgørende betydning for, om en skade anses for bevist. Det er forsikringstageren, der bærer bevisbyrden for, at en dækningsberettigende begivenhed har fundet sted.