Afslag på erstatning for stjålne genstande efter anmeldt indbrud i lejlighed

Sagen handlede om en kunde, der havde anmeldt et indbrud i sin lejlighed og krævede erstatning fra sin husforsikring for stjålne genstande. Kunden mente at have dokumenteret både at der havde fundet et indbrud sted, og hvad de stjålne genstande var værd, blandt andet ved hjælp af billeder, certifikater og kvitteringer. Selskabet afviste kravet, fordi det mente, at kunden ikke havde sandsynliggjort, at der reelt var sket en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at der var en sådan usikkerhed om selve hændelsesforløbet, at kunden ikke havde bevist, at genstandene faktisk var blevet stjålet under et indbrud, som var dækket af forsikringen. Kunden havde også klaget over, at selskabets efterforskning gik for vidt, og at reglerne om god skik samt branchens egne retningslinjer ikke var overholdt, blandt andet i forbindelse med selskabets kontakt til tredjemænd. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere selskabets sagsbehandling på dette punkt, og bemærkede, at det er Datatilsynet og Finanstilsynet, der fører tilsyn med overholdelse af persondatalovgivningen, ikke ankenævnet selv. Sagen viser, at det ikke er nok at kunne dokumentere værdien af de stjålne genstande. Man skal også kunne sandsynliggøre selve hændelsesforløbet omkring skaden, og hvis der er væsentlig usikkerhed om dette, kan selskabet afvise dækning, selv om der foreligger dokumentation for genstandenes værdi.