Krav om tilbagebetaling af erstatning for stjålet bil efter urigtige oplysninger

Sagen handlede om et selskab, der havde udbetalt erstatning til et leasingselskab for en stjålet bil og efterfølgende krævede beløbet tilbagebetalt af klager, fordi selskabet mente, at klager ikke havde givet korrekte oplysninger om, hvem der reelt brugte bilen. Klager gjorde gældende, at det var hans søn, der havde stået for kontakten til selskabet, at han selv havde sproglige vanskeligheder, og at der ikke var handlet groft uagtsomt. Selskabet fastholdt, at klagers søn reelt var den faste bruger af bilen, og at dette ikke var blevet oplyst korrekt ved oprettelsen af leasingaftalen. Ankenævnet fandt det bevist, at sønnen var den reelle bruger. Der blev lagt vægt på, at det var sønnen, der betalte leasingydelserne, underskrev tyverierklæringen, anmeldte tyveriet til politiet og betalte for reparation og service af bilen. På den baggrund fandt nævnet, at selskabet ikke ville have indgået aftalen på de oprindelige vilkår, hvis de korrekte oplysninger havde foreligget, og at selskabet derfor var berettiget til at kræve beløbet tilbage fra klager. Sagen viser, at det har stor betydning at give korrekte oplysninger om, hvem der reelt bruger en forsikret bil, og at forsikringsselskaber kan søge regres, hvis oplysningerne senere viser sig at være urigtige.