Afslag på udbetaling ved barns død af kritisk sygdom før anmeldelse

Sagen handlede om en forælder, der som sikret under en kritisk sygdomforsikring for sit barn krævede udbetaling af et engangsbeløb, efter at barnet var afgået ved døden af den kritiske sygdom. Selskabet afviste udbetalingen med henvisning til en betingelse om, at kravet bortfaldt, hvis det ikke blev fremsat inden barnets død. Nævnet fandt, at bestemmelsen reelt var en anmeldelsesfrist. Tidligere afgørelser havde godkendt lignende vilkår, når det var den sikrede selv, der døde af sygdommen, ud fra hensynet til ydelsens personlige karakter. I denne sag var det imidlertid barnets forælder, der var sikret, og formålet med ydelsen skulle derfor vurderes ud fra forælderens situation, herunder kompensation for tabt livskvalitet og indkomst. Nævnet fandt, at dette hensyn ikke talte for, at kravet skulle bortfalde ved barnets død. Efter forsikringsaftaleloven kan en for sen anmeldelse kun få konsekvenser, hvis selskabet beviser, at forsinkelsen har skadet dem. Da selskabet ikke kunne bevise dette, og kravet ikke var forældet, fik klager medhold. Sagen viser, at frister for anmeldelse af krav skal vurderes konkret, og at selskaber skal bevise en skadevirkning for at kunne afvise et sent fremsat krav.