Uenighed om erstatning for stjålne kontanter ved indbrud

Klager havde fået stjålet et større kontantbeløb ved et indbrud og mente, at han var berettiget til erstatning for 25.500 kroner, som han forklarede var opsparet over flere år, blandt andet mens familien boede i udlandet, samt fra arv og pengegaver ved familiebegivenheder som navngivning og bryllup. Han forklarede, at manglende nem adgang til banken i udlandet havde givet familien en vane med at opbevare kontanter i en skuffe derhjemme. Selskabet havde på grund af manglende dokumentation for beløbets størrelse skønsmæssigt fastsat erstatningen til 10.000 kroner. Ankenævnet vurderede, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at han var berettiget til en højere erstatning end den, selskabet skønsmæssigt havde fastsat, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, hvor svært det kan være at dokumentere tab af kontantbeløb ved indbrud, da der sjældent findes objektiv dokumentation for, hvor mange penge der reelt var til stede. Forklaringer om opsparing over tid og pengegaver ved forskellige lejligheder kan være sandsynlige, men er ofte ikke tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden i en forsikringssag. Sagen illustrerer, at forsikringsselskaber og ankenævn ofte vil basere erstatning for kontanter på et forsigtigt skøn, medmindre der foreligger konkret dokumentation, såsom kvitteringer eller bankudskrifter, for beløbets oprindelse og størrelse.