Uenighed om erstatning for smykker og genstande efter indbrudstyveri

Sagen drejede sig om uenighed om erstatningsopgørelsen efter et indbrudstyveri, hvor klager blandt andet mente, at selskabet så bort fra vurderinger fra forretninger og fejlagtigt lagde til grund, at nogle af hendes genstande var købt på en brugtsalgsplatform. Selskabet oplyste, at mange af de stjålne genstande kunne genleveres, og at der derfor var fratrukket en genleveringsrabat i erstatningen for disse, mens der ikke var fratrukket rabat for de genstande, som ikke kunne genleveres. Selskabet anførte desuden, at de fleste erstatningsbeløb var fastsat efter mundtlig aftale med klager under selskabets besigtigelser, at klager havde ændret sin liste over stjålne genstande og deres værdi flere gange, og at der generelt var meget begrænset dokumentation for de bortkomne genstande. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets erstatningsopgørelse, og selskabet fik medhold. Sagen understreger betydningen af god dokumentation af værdifulde ejendele, gerne i form af kvitteringer, fotos eller vurderinger, inden en eventuel skade indtræffer. Den viser også, at det kan svække en sag, hvis oplysningerne om de stjålne genstande ændrer sig undervejs i sagsbehandlingen, da dette kan skabe tvivl om oplysningernes pålidelighed hos både selskab og ankenævn.