Erstatning for stjålne smykker og indbo efter indbrud

Klager havde fået stjålet en række indbogenstande, herunder smykker, ved et indbrud i sit hjem. Tvisten handlede om, hvordan selskabet havde opgjort erstatningen for de stjålne genstande. Selskabet fastsatte erstatningen skønsmæssigt, fordi klager ikke havde dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort omfanget og værdien af sit krav i tilstrækkelig grad. Selskabet afviste desuden dækning af visse dele af kravet og skærpede kravene til dokumentation, blandt andet fordi den fremlagte dokumentation var meget sparsom, og fordi der samtidig var modtaget dokumentation for genstande, som allerede var erstattet af et tidligere forsikringsselskab. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og gav selskabet medhold. Sagen er et eksempel på, at det ved indbrud og tyveri er afgørende for erstatningens størrelse, at man kan dokumentere, hvilke genstande man faktisk har haft, og hvad de var værd, for eksempel gennem kvitteringer, billeder eller anden skriftlig dokumentation. Uden tilstrækkelig dokumentation risikerer man, at erstatningen bliver fastsat skønsmæssigt og dermed muligvis lavere end forventet, og det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kan få dækket genstande, der allerede er erstattet af et andet selskab.