Dækning for uanvendelig hest efter aflivning på grund af skade

Sagen handlede om en hest, der i november 2018 var udsat for et traume, som medførte ataksi og slingerhed. Hesten blev senere, i august 2019, aflivet. Klager søgte dækning under hestens liv- og uanvendelighedsforsikring, men selskabet afviste begge dele. Selskabet mente, at klager ikke havde bevist, at hesten for stedse var uanvendelig som ride- eller brugshest, og heller ikke, at aflivningen var sket i overensstemmelse med dyreværnsloven. Ankenævnet vurderede sagen anderledes og fandt, at hesten reelt var uanvendelig som ridehest på grund af en uhelbredelig, fysisk påviselig lidelse. Selskabet blev derfor pålagt at udbetale erstatning i overensstemmelse med forsikringsvilkårene. Selskabet valgte dog at gøre brug af muligheden i nævnets vedtægter for ikke at være bundet af kendelsen, men udbetalte efterfølgende forsikringssummen som en kulancemæssig løsning. Sagen illustrerer, at der i dyreforsikringssager kan være uenighed mellem selskab og nævn om, hvornår en lidelse kan betegnes som uhelbredelig og varigt begrænsende for et dyrs anvendelighed. Den viser også, at selskaber i visse tilfælde kan vælge at anfægte en kendelse, men alligevel ende med at betale erstatning af kulance, hvilket kan give en praktisk løsning for klager uden at ændre den formelle retstilstand.