Erstatning for smykker og ur efter indbrud fastsat skønsmæssigt

Sagen handlede om størrelsen af erstatningen efter et anmeldt indbrudstyveri, som selskabet havde anerkendt som dækningsberettigende. Selskabet havde opgjort erstatningen skønsmæssigt til et bestemt beløb og afviste at betale mere, fordi klager ikke havde dokumenteret et yderligere krav på de stjålne genstande, herunder smykker og et ur. Klager mente, at erstatningen var for lav i forhold til værdien af de bortkomne genstande. Nævnet gennemgik sagen og fandt, at klager, bortset fra en enkelt jubilæumsmønt hvor genanskaffelsesprisen var vurderet, ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for værdien af de øvrige stjålne genstande. Da der ikke forelå dokumentation, kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde foretaget en skønsmæssig opgørelse af erstatningen i stedet for at udbetale et højere beløb baseret på klagers egne oplysninger. Sagen viser, hvor vigtigt det er at kunne dokumentere værdien af stjålne genstande, for eksempel gennem kvitteringer, fotos, vurderinger eller forsikringsregistreringer, hvis man ønsker fuld erstatning efter et indbrud. Uden dokumentation vil forsikringsselskabet ofte være berettiget til at fastsætte erstatningen skønsmæssigt, hvilket kan resultere i et lavere beløb end forventet.