Uenighed om urtyveri var ran eller røveri efter skiftende forklaring

En mand fik stjålet sit ur, mens han og en kollega blev passet op af to personer. Selskabet anerkendte hændelsen som ran, hvilket havde et lavere dækningsmaksimum end røveri, og udbetalte erstatning på 47.257 kroner i overensstemmelse hermed. Klager mente derimod, at der var tale om et røveri, hvor han var blevet truet med en pistolagtig genstand. Sagen viste imidlertid, at klager havde givet forskellige forklaringer til selskabet. I sin første, telefoniske anmeldelse oplyste han, at han først opdagede tyveriet, da kollegaen spurgte til uret, mens han i en senere skriftlig anmeldelse oplyste, at han var blevet truet. Der forelå også politiets afhøringsrapporter, som var indhentet efter disse forklaringer. Ankenævnet lagde vægt på den første forklaring og fandt, at tyveriet var sket, uden at klager havde opdaget det på stedet. Da klager derfor ikke havde bevist, at der var tale om et røveri, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse om at behandle sagen som ran. Sagen viser, hvor stor betydning den første forklaring til selskabet kan have, og at efterfølgende ændrede eller uddybede forklaringer kan blive vurderet kritisk, når der skal føres bevis for, hvad der faktisk er sket.