Erstatning efter indbrud: uenighed om ur, smykker og kontanter

Sagen handlede om erstatning efter et indbrud i klagers hus, hvor flere værdifulde genstande blev stjålet. Klager mente ikke, at selskabets erstatning var tilstrækkelig, særligt for et Cartier guldur til 75.000 kr., smykker og kontanter. Nævnet vurderede hvert punkt for sig. Da klager ikke kunne dokumentere ejerskab eller ægthed af uret gennem kontoudskrifter eller certifikater, og det ikke kunne ses tydeligt på billeder, kunne selskabets lave erstatning på 6.000 kr. ikke kritiseres. Derimod fik klager ret til erstatning for smykkerne op til den maksimale forsikringssum, idet nævnet fastslog, at hvis selskabet kunne købe smykker billigere, skulle denne lavere pris regnes med i det samlede dækningsmaksimum, uanset erstatningsform. For kontanterne fandt nævnet det bevist, at der havde ligget et beløb i pengeskabet, og tilkendte en skønsmæssig erstatning på 5.000 kr. Endelig kunne selskabets afgørelse om delvis erstatning for beskadigede terrassefliser ikke kritiseres, da der kun kunne forventes lignende, ikke identiske, fliser som erstatning. Sagen viser, at dokumentation er afgørende for fuld erstatning af værdifulde genstande, og at skønsmæssige vurderinger ofte anvendes, hvor præcis dokumentation mangler.