Skønsmæssig erstatning for smykker stjålet ved røveri fastholdt

Sagen handlede om erstatning for smykker, som klager fik stjålet ved et røveri. Klager mente, at hans armbånd og halskæde var mere værd end de 3.000 og 5.250 kroner, som selskabet havde udbetalt skønsmæssigt. Klager henviste til, at han havde tilbudt at få smykkerne vurderet af en guldsmed, at han havde sendt daterede fotografier, hvor han bar smykkerne, og at selskabets oversættelse af en udenlandsk faktura var fejlbehæftet. Selskabet fastholdt, at dokumentationen var utilstrækkelig, blandt andet fordi vægt og renhed af halskæden ikke var dokumenteret, og fordi den udenlandske kvittering for armbåndet var utydelig og angav en lavere værdi end klagers krav. Ankenævnet gav selskabet medhold og fandt ikke grundlag for at kritisere den skønsmæssige erstatning. Sagen viser, hvor stor betydning dokumentation har ved erstatning for stjålne værdigenstande som smykker. Uden klar dokumentation for vægt, renhed, materiale og pris kan selskaber lovligt fastsætte erstatningen skønsmæssigt, ofte med udgangspunkt i standardvarer i stedet for de faktiske, mere værdifulde genstande. Kunder, der ejer værdifulde smykker, bør derfor sikre sig grundig dokumentation, for eksempel kvitteringer, vurderinger fra guldsmede eller certifikater, for at kunne dokumentere den reelle værdi, hvis uheldet er ude og en erstatningssag opstår.