Afslag på dækning af hest fundet død efter mistanke om lynnedslag

Sagen drejede sig om en hest, der blev fundet død på en mark, og hvor ejeren mente, at dødsfaldet skyldtes direkte lynnedslag under et tordenvejr i området. Ejeren pegede på, at der var registreret torden og lyn tæt på skadestedet, at elektrisk udstyr i nærheden blev afbrudt, og at en nabo hørte et kraftigt tordenbrag. Klagers egen dyrlæge havde udelukket sygdom og traume som dødsårsag og fandt lynnedslag mest sandsynligt. Selskabet afviste dog dækning, fordi det ikke var bevist, at døden faktisk skyldtes direkte lynnedslag. Selskabet henviste til en ekstern dyrlægekonsulent, som oplyste, at et direkte lynnedslag normalt efterlader synlige mærker som brandsår eller hudlæsioner. I dette tilfælde var det netop noteret i den første dyrlægeerklæring, at hesten blev fundet død uden synlige tegn på skader. Nævnet lagde afgørende vægt på denne tidlige erklæring og fandt, at klager ikke havde ført det nødvendige bevis for, at lynnedslag var dødsårsagen. Sagen viser, at det ved dyreforsikring er ejeren, der skal bevise den konkrete dødsårsag, og at manglende fysiske tegn, som normalt følger en given hændelse, kan blive afgørende imod dækning, selv når omstændighederne ellers taler for en bestemt forklaring.