Uenighed om erstatning for stjålne smykker og ure efter indbrud

Sagen handlede om erstatning efter et indbrudstyveri, hvor klager fik stjålet 41 smykker og 3 armbåndsure. Klager fik udarbejdet en vurdering af de stjålne genstande til knap 86.000 kroner, mens selskabet efter fradrag af genleveringsrabat opgjorde erstatningen til omkring 55.000 kroner og senere udbetalte et yderligere mindre beløb. Klager mente, at erstatningen var for lav i forhold til smykkernes reelle værdi, som var vurderet af en professionel guldsmed. Selskabet forklarede, at man havde lagt guldsmedens genanskaffelsespriser til grund, men fratrukket en sædvanlig genleveringsrabat, da der var tale om almindelige smykker. For nogle af smykkerne var erstatningen fastsat skønsmæssigt på grund af kravets størrelse og manglende dokumentation. For urene, som var mellem 15 og 27 år gamle batteridrevne kvartsure, havde selskabet fratrukket 50 procent i værdi som følge af nedsat restlevetid ud fra en forventet samlet levetid på cirka 25 år. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets opgørelse, herunder afskrivningerne på urene og den skønsmæssige fastsættelse af en del af smykkeerstatningen. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at erstatning for stjålne genstande normalt fastsættes med fradrag for alder og genleveringsrabat, og at forsikringsselskaber har ret til at foretage skønsmæssige vurderinger, når fuld dokumentation ikke foreligger.