Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Selvrisiko efter påkørsel af lastbil under af- og pålæsning

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 104300Medhold til selskabet
Selskab
Købstædernes Forsikring
Emne
Bilforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
8.541 DKK
Lovhenvisninger
færdselsloven § 108, færdselsloven § 103, færdselsloven § 101, færdselsloven § 26
Stikord
selvrisiko · ansvarsforsikring · skyldfordeling · påkørsel · vigepligt

Hvad sagen handlede om

En kunde blev opkrævet selvrisiko efter at have kørt ind i en modparts parkerede lastbil under af-/pålæsning. Kunden mente, at han var i en nødretslignende situation, fordi lastbilen spærrede vejen, og at ansvaret derfor burde deles, eller at selvrisikoen burde nedsættes. Selskabet havde anerkendt ansvaret over for modpartens forsikringsselskab, fordi det som ansvarsforsikrer hæfter direkte over for tredjemand, og opkrævede herefter selvrisiko hos kunden. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere dette. Der blev lagt vægt på, at kunden bevidst kørte over lastbilens læsserampe, selv om han var klar over risikoen for skade, og at han havde ubetinget vigepligt ved udkørsel fra parkeringsområdet. Nævnet fandt heller ikke, at lastbilens parkering i forbindelse med af-/pålæsning var af en sådan karakter, at skyldfordelingen skulle ændres, og kunden havde ikke bevist, at en nødretsbetragtning kunne fritage ham for ansvar. Sagen viser, at et forsikringsselskab som ansvarsforsikrer har ret til at anerkende ansvar over for en skadelidt tredjepart og derefter opkræve selvrisiko hos sin egen kunde, hvis skylden er klar. Den viser også, at man som bilist har en streng vigepligt ved udkørsel, og at bevidst risikobetonet kørsel sjældent kan begrunde ansvarsfrihed efter nødretsbetragtninger.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selvrisikoopkrævning. Selskabet modtog den 6/3 2025 opkrævning fra modpartens forsikringsselskab med oplysning om, at klager den 25/2 2025 påkørte modpartens parkerede bil. Taksator fra modpartens forsikringsselskab opgjorde skaden til 11.086,98 kr. (ekskl. moms). Selskabet dækkede skaden over for modpartens forsikringsselskab og sendte selvrisikoopkrævning på 8.541 kr. til klager. Klager ønskede, at han ikke kendtes skyldig eller, at selskabet reducerede selvrisikoopkrævningen til 1/2 eller 1/3. Klager anførte, at modpartens bil var i brug som trafikmiddel med den følge, at der skulle en ske fordeling af ansvaret i medfør af færdselslovens xxxPARAGRAPHxxx 103, stk 2, jf. xxxPARAGRAPHxxx 101, stk. 1. Klager anførte, at lastbilens parkering medførte, at klagers bil var spærret inde. Klager anførte, at han var i en nødretslignende tilstand, hvor han var tvunget til at køre lidt over lastbilens læsserampe, så han kunne komme på arbejde. Klager anførte, at lastbilen holdt ulovligt og farligt parkeret midt på tung trafikeret vej. Selskabet anførte, at det fremgik af fotografier, at klager bevidst kørte henover lastbilens læsserampe, og at selskabet derfor havde anerkendt ansvaret for skaden. Selskabet anførte, at det fremgik af færdselslovens xxxPARAGRAPHxxx 108, stk. 1, at selskabet hæftede direkte overfor modparten, og at selskabet derfor var berettiget til at anerkende erstatningsansvaret overfor modpartens forsikringsselskab. Selskabet anførte, at modparten ikke medvirkede til skaden, og at ansvaret derfor skulle placeres hos klager. Nævnet bemærkede, at selskabet som ansvarsforsikrede for klager kunne afgøre skyldspørgsmålet i forhold til modparten, da selskabet hæftede direkte jf. færdselslovens xxxPARAGRAPHxxx 108. stk. 1. Efter en gennemgang af sagen, herunder fotos, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde anerkendt klagers skyld og som konsekvens heraf opkrævet ham selvrisiko. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager havde ubetinget vigepligt ved udkørsel fra parkeringsområdet jf. færdselslovens xxxPARAGRAPHxxx 26. stk. 3, hvorfor han skulle have sikret sig, at han kunne køre uden fare eller ulempe for andre køretøjet. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at klager bevidst kørte over lastbilens læsserampe og derfor var bevidst om, at der var indlysende fare for at forvolde skade på lastbilen. Nævnet lagde også vægt på, at der ikke var grundlag for at statuere, at modpartens parkering i forbindelse med af-/pålæsning var af en sådan karakter, at der var grundlag for at foretage en ændring i skyldfordelingen. Nævnet lagde videre vægt på, at klager ikke havde bevist, at nødretsbetragtninger kunne føre til, at han var frigjort for det fulde ansvar i den foreliggende situation, hvor han bevidst kørte henover lastbilens læsserampe. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

AUTOFORSIKRING, MOTORKØRETØJ, SELVRISIKO, ANSVARSFORSIKRING, SKYLDFORDELING

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne