Afslag på erstatning for kritisk sygdom ved høretab

Sagen handlede om en klager, der havde fået diagnosen døvhed og krævede erstatning fra sin forsikring for kritisk sygdom. Selskabet afviste kravet, fordi klager ikke opfyldte de specifikke betingelser i forsikringsvilkårene for netop diagnosen døvhed. Ifølge betingelserne skulle der være tale om et totalt og irreversibelt tab af hørelse på begge ører. Journaloplysningerne viste imidlertid, at klager kun havde en let grad af høretab, og at han kunne høre ved brug af høreapparater. Nævnet fandt derfor, at kravene til diagnosen ikke var opfyldt, og gav selskabet medhold. Sagen viser, hvor vigtigt det er at være opmærksom på, at forsikringsselskabers kritisk sygdom-produkter ofte opererer med præcise, medicinske definitioner af de dækkede diagnoser. Det er ikke nok, at man har fået en diagnose i almindelig forstand, hvis den ikke lever op til de specifikke krav, der fremgår af forsikringsbetingelserne. For forbrugere er det derfor en god idé at sætte sig grundigt ind i, hvordan de enkelte diagnoser er defineret i policen, og eventuelt bede sin læge om at dokumentere sygdommens sværhedsgrad i overensstemmelse med disse definitioner, inden man anmelder en skade.