Afslag på udbetaling ved kritisk sygdom diagnosticeret efter dækningsophør

Sagen omhandlede en klager, der blev omfattet af sin arbejdsgivers forsikringsordning for kritisk sygdom. Kort efter opstart anmeldte han mistanke om muskelsvind, men den endelige diagnose blev først stillet mere end et år senere, efter at arbejdsgiveren havde skiftet forsikringsleverandør, og klagers dækning derfor var ophørt. Selskabet afviste udbetaling med henvisning til, at diagnosen ikke var stillet i forsikringstiden. Nævnet lagde til grund, at diagnosen først kunne anses for stillet efter genetiske tests i 2025, altså efter dækningens ophør den 30. april 2024. Journalmateriale fra 2023 viste kun en mistanke om sygdommen, ikke en bekræftet diagnose. Nævnet vurderede desuden, at selskabets sagsbehandling og kommunikation, herunder en dialog der fortsatte efter dækningens ophør, ikke havde givet klager en berettiget forventning om udbetaling, og at rådgivningsansvaret ved leverandørskifte lå hos det modtagende selskab. Klager fik derfor ikke medhold. Sagen viser, at ved forsikringer for kritisk sygdom er det afgørende tidspunkt, hvornår en diagnose faktisk er lægeligt bekræftet, ikke hvornår symptomerne eller mistanken om sygdommen først opstod. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at dækninger typisk ophører automatisk, når en arbejdsgiver skifter forsikringsleverandør, uanset om man stadig er ansat, og at man selv bør undersøge mulighederne for en fortsættelsesforsikring i sådanne situationer.