Uenighed om erstatning for ur og halskæde efter indbrud

Klagen gjaldt erstatningsopgørelsen efter et indbrud, hvor klageren havde opgjort sit samlede krav til over 400.000 kroner, herunder for et ur og en halskæde. Selskabet udbetalte erstatning for tasker og sko samt en skønsmæssig erstatning for uret og halskæden med henvisning til mangelfuld dokumentation. Selskabet forhøjede senere erstatningen for uret. Klageren fremlagde en håndskrevet kvittering for uret, et fotografi af et certifikat og billeder af halskæden, men selskabet fandt dokumentationen utilstrækkelig, blandt andet fordi kvitteringen og certifikatet var dateret samme dag, hvilket selskabet fandt påfaldende. Selskabet anførte desuden, at kravene til dokumentation stiger, når kravets størrelse er høj. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets skønsmæssige erstatning og gav selskabet medhold. Sagen viser, at forsikringstagere ved store krav om erstatning for værdifulde genstande som ure og smykker bør kunne dokumentere både ægthed og værdi med objektive og troværdige bilag, som ikke giver anledning til tvivl. Uden tilstrækkelig dokumentation kan selskabet lovligt fastsætte erstatningen skønsmæssigt, og nævnet vil som udgangspunkt ikke tilsidesætte et sådant skøn, hvis det er rimeligt begrundet.