Erstatningsopgørelse efter brand afvist pga. manglende dokumentation

Sagen handlede om en erstatningsopgørelse efter en brand i klagerens ejendom. Klageren anmeldte skaden næsten to år efter branden, og selskabet udbetalte løbende aconto-erstatninger. Efter at sagen var blevet indbragt for nævnet, foretog selskabet en skønsmæssig opgørelse på knap 242.000 kroner på baggrund af den begrænsede dokumentation, der forelå. Klageren mente, at sagen handlede om selskabets lange sagsbehandlingstid, en lemfældig håndtering af forsikringsbetingelserne og urimelige krav om kvitteringer, mens selskabet anførte, at klageren ikke havde dokumenteret, hvilke genstande der var tale om, hvornår de var købt, til hvilken pris, eller at han reelt ejede dem. Ankenævnet fandt, at sagen var for kompleks og omfangsrig til at kunne afgøres på skriftligt grundlag. En afklaring ville kræve mundtlig bevisførelse med partsforklaringer og vidneafhøringer, hvilket ikke kan foregå for nævnet, men alene ved domstolene. Nævnet afviste derfor sagen i medfør af vedtægternes bestemmelse om, at nævnet kan afvise sager, der kræver bevisførelse ud over det skriftlige materiale. Sagen illustrerer, at i tvister om omfattende og udokumenterede erstatningskrav efter eksempelvis brand, kan det være nødvendigt at føre sagen ved domstolene frem for ankenævnet, hvis der er stor uenighed om de faktiske forhold.