Afslag på fuld erstatning for indbrud grundet manglende aflåsning

Sagen handlede om en klager, der havde fået stjålet indbogenstande ved et indbrud. Selskabet erstattede en del af tabet efter reglerne om simpelt tyveri, men afviste at dække særlige private værdier, fordi huset ikke havde været forsvarligt aflåst. Kravet om forsvarlig aflåsning blev anset som en sikkerhedsforskrift efter forsikringsaftaleloven. Det betyder, at klager kun kunne kræve fuld erstatning, hvis overtrædelsen af forskriften ikke skyldtes uagtsomhed, og det var selskabet, der skulle bevise en overtrædelse. Nævnet lagde afgørende vægt på en teknisk rapport og fotos, som viste, at døren ikke var brudt op udefra, men at mærkerne på døren var afsat indefra og var kosmetiske. Der var ingen tegn på reel opbrydning, og dørkarmen var intakt. På den baggrund fandt nævnet det bevist, at sikkerhedsforskriften objektivt var overtrådt, at der var årsagssammenhæng mellem overtrædelsen og tyveriet, og at forholdet kunne tilregnes klager som uagtsomt. Selskabet fik derfor medhold i at behandle sagen efter reglerne om simpelt tyveri i stedet for fuld dækning. Sagen viser, at det har stor betydning for erstatningens omfang, om en bolig rent faktisk var aflåst på skadestidspunktet, og at tekniske undersøgelser af skadestedet kan være afgørende bevis i tvister om indbrud.