Afslag på dækning af stjålne smykker fra omklædningsrum

Sagen handlede om en kvinde, der fik stjålet smykker fra et skab i et omklædningsrum og efterfølgende fik afslag på dækning fra sit forsikringsselskab. Selskabet mente ikke, at smykkerne havde været opbevaret forsvarligt aflåst, og at tyveriet desuden ikke var et såkaldt åbenlyst tyveri, det vil sige et tyveri, som skete for øjnene af den forsikrede. Ankenævnet fastslog, at der efter fast praksis kun er tale om et åbenlyst tyveri, hvis den forsikrede eller andre faktisk har set gerningsmanden tage genstandene eller på anden måde har bemærket særlige omstændigheder ved selve tyveriet. Det er ikke nok, at man blot har set en mulig gerningsmand i nærheden. I denne sag havde klageren stået med ryggen til skabet, da smykkerne blev stjålet, og hun havde derfor ikke selv set tyveriet ske. Hendes beskrivelse af, at hun løb efter nogle kvinder, som hun troede kunne være gerningsmændene, var ikke tilstrækkelig til at bevise, at hun havde bemærket selve tyveriet i gerningsøjeblikket. Der var heller ingen andre vidner, der kunne bekræfte forløbet. På den baggrund fandt nævnet, at selskabets afgørelse var korrekt. Sagen viser, at det ved tyveri af værdifulde ejendele kan være afgørende for dækningen, om man rent faktisk observerer selve handlingen, og at blot at være tæt på eller se en mulig gerningsmand ikke er nok til at opfylde kravet om åbenlyst tyveri i forsikringsbetingelserne.