Afvist dækning for vandskade på husbåd under sejlads mellem havne

Sagen drejede sig om en husbåd, der skulle sejles mellem to havne, og som under transporten fik omfattende vandskader. Inden sejladsen havde klager fået udarbejdet en erklæring om båden fra et firma, hvorefter selskabet udstedte en forsikring, der dækkede under sejlads. Klager mente, at selskabet ved at modtage denne erklæring havde accepteret, at båden var egnet til den planlagte sejlads, og derfor burde dække skaden. Ankenævnet var uenig i denne fortolkning og fastslog, at selskabets modtagelse af erklæringen ikke betød, at selskabet havde overtaget ansvaret eller risikoen for, om båden reelt var egnet til sejladsen. Det fremgik af forsikringsbetingelserne, at det var en forudsætning for dækning af træbåde, at fartøjet var tilstrækkeligt tæt og sødygtigt. På baggrund af vurderinger fra to uafhængige sagkyndige lagde nævnet til grund, at hovedårsagen til skaden var, at træbåden ikke var tilstrækkeligt tæt på skadetidspunktet. Da klager ikke havde bevist, at skaden var dækket af forsikringen, fik selskabet medhold. Sagen understreger vigtigheden af, at en bådejer selv sikrer sig, at fartøjet reelt er sødygtigt inden en sejlads, og at en forsikringserklæring ikke nødvendigvis fritager ejeren for dette ansvar.