Uenighed om knækket mast og bom skyldtes storm eller slid

Klager oplevede skader på sin sejlbåd under en oceansejlads, hvor en kortvarig men intens storm ødelagde forsejlet, fik bommen til at knække og senere viste sig også at have totalskadet masten. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skaderne på masten var ældre og henviste til fotos fra året før, hvor der kunne ses mærker på masten. Ankenævnet fandt, at selskabet ikke havde ført bevis for, at hovedårsagen til skaden var slid, ælde eller fejlkonstruktion. Der blev lagt vægt på en inspektionsrapport fra det land, hvor båden befandt sig efter skaden, samt en rapport udarbejdet før afsejling i et andet land, hvor båden var blevet undersøgt. Nævnet fandt, at selskabets taksators vurdering var behæftet med usikkerhed om, hvad der egentlig var den udslagsgivende årsag til skaden, og derfor kunne selskabet ikke afvise dækning med henvisning til slid og ælde. Klager fik derfor medhold. Sagen viser, at det er forsikringsselskabet, der har bevisbyrden for, at en skade skyldes slitage eller fejlkonstruktion og ikke en pludselig, udefrakommende begivenhed som en storm. Uklarhed i taksators vurdering kan falde ud til fordel for forsikringstageren.