Erstatning for stjålet udstyr efter indbrud i båd anfægtet

Sagen drejede sig om erstatning efter et indbrud i en båd, hvor blandt andet sejl, elektronik og andet udstyr blev stjålet fra en aflåst salon. Da forsikringssummen kun var 100.000 kroner, ville en fuld nyværdierstatning for det stjålne udstyr have medført, at båden skulle erklæres totalskadet. Taksator tilbød i stedet klageren en kontanterstatning på 30.000 kroner efter selvrisiko, så han selv kunne skaffe brugte reservedele, og klageren accepterede dette tilbud. Først ni måneder senere gjorde klageren indsigelse og mente, at erstatningen var for lav i forhold til forsikringsvilkårene om nyt for gammelt, og at han havde følt sig presset under samtalen med taksator. Klageren fremlagde en lydoptagelse som dokumentation. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte den indgåede aftale. Der blev lagt vægt på, at klageren var blevet tilbudt muligheden for en totalskadeerstatning, men selv havde valgt kontanterstatningen i stedet. Sagen illustrerer, at en aftale om erstatning normalt er bindende, når den er indgået frivilligt, og at det kan være vanskeligt at få den omgjort senere, selv hvis man fortryder. Forsikringstagere bør derfor overveje grundigt, om et erstatningstilbud er rimeligt, før de accepterer det.