Uenighed om erstatning for stjålne kontanter og smykker på ferie

Klager fik under en ferie i udlandet stjålet en pengetaske med kontanter samt et armbånd og et par øreringe. Selskabet udbetalte en skønsmæssig erstatning for både kontanter og smykker, men klager mente, at erstatningen skulle være betydeligt højere og krævede fuld dækning for kontanterne samt en langt større erstatning for smykkerne. Klager fremlagde dokumentation for hævninger og valutaveksling for at underbygge kontantbeløbet samt et renseringscertifikat fra en smykkebutik som bevis for smykkernes værdi. Selskabet mente ikke, at klager havde sandsynliggjort, at han havde et større kontantbeløb med sig end det allerede udbetalte, og at der manglede tilstrækkelig dokumentation for, at de påståede arvede smykker rent faktisk tilhørte klager på tidspunktet for tyveriet, herunder manglede købsbeviser eller ældre fotografier. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering og gav selskabet medhold. Sagen viser, hvor vigtigt det er at kunne dokumentere værdien og ejerskabet af stjålne genstande, særligt når der er tale om arvestykker uden købskvitteringer, og at forsikringsselskaber har ret til at foretage en skønsmæssig vurdering, når der mangler klar dokumentation for tab af kontanter og smykker under en rejse.