Afslag på erstatning for aflivet hest med adfærdsproblemer

Sagen omhandlede en livs- og uanvendelighedsforsikring for en hest, som blev aflivet efter at have udvist voldsomme adfærdsmæssige reaktioner og være umulig at håndtere. Klager mente, at hesten led, og at aflivningen derfor burde udløse erstatning for uanvendelighed. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at der ikke var dokumentation for, at hestens tilstand skyldtes sygdom eller ulykke, men at den eneste gennemgående årsag til, at hesten ikke kunne bruges, var dens adfærd, som var undtaget fra dækning i forsikringsbetingelserne. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og gav selskabet medhold. Sagen illustrerer, at dyreforsikringer typisk sondrer mellem uanvendelighed forårsaget af sygdom eller ulykke, som er dækket, og uanvendelighed der skyldes adfærdsproblemer, som ofte er undtaget. For ejere af dyreforsikringer er det vigtigt at være bevidst om denne skelnen, og at det er ejeren, der skal kunne dokumentere en medicinsk eller ulykkesbetinget årsag for at få erstatning. Uden en klar sammenhæng mellem sygdom eller skade og dyrets uanvendelighed vil forsikringsselskabet typisk kunne afvise kravet, som det skete i denne sag.