Opsigelse af hundens sygeforsikring efter udbetalt skade
- Selskab
- Concordia Forsikring
- Beløb i tvisten
- 50.000 DKK
- Stikord
- opsigelse · hundeforsikring · markedsføring · sygeforsikring
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en hundeejer, hvis sygeforsikring på hunden blev opsagt af selskabet samme dag, som en skade blev udbetalt. Klageren mente, at opsigelsen var uvarslet og urimelig, og at selskabets markedsføring med udtryk som "hjælp hele livet" gav et forkert indtryk af, at dækningen ikke kunne opsiges. Selskabet henviste til, at det efter forsikringsbetingelserne kunne opsige forsikringen inden en måned efter en udbetalt skade med 14 dages varsel, og at dette varsel var fulgt korrekt. Nævnet fandt, at opsigelsen var sket i overensstemmelse med betingelserne, og kunne derfor ikke kritisere selskabets håndtering af selve opsigelsen. Nævnet bemærkede dog, at selskabets markedsføring kunne være problematisk, fordi den kunne give kunder det indtryk, at dækningen varede hele hundens liv, selvom selskabet frit kunne ændre og opsige forsikringen. Alligevel fandt nævnet, at dette ikke i sig selv var nok til at fratage selskabet retten til at opsige forsikringen efter betingelserne. For forbrugere er lærdommen, at man bør læse forsikringsbetingelsernes opsigelsesregler grundigt, uanset hvordan produktet markedsføres, da markedsføringstekster ikke nødvendigvis afspejler de faktiske kontraktvilkår.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over opsigelse af sygeforsikring på hund. Klager havde hundeforsikring med sygdomsdækning. Den 21/10 2024 udbetalte selskabet erstatning i forbindelse med en anmeldt skade. Samme dag varslede selskabet opsigelse af hundeforsikringen og forhøjelse af præmien på den lovpligtige hundeansvarsforsikring på 100 procent pr. 5/11 2024 kl. 00:00. Klager anførte, at hun ikke har opbrugt det maksimale, årlige dækningsbeløb på 50.000 kr., at hvis selskabet ikke ønskede at dække så store beløb, så skulle de ikke tilbyde forsikring med så store beløb, at hun blev smidt ud fra den ene dag til den anden uden at blive varslet, at hun stod dårligt i forhold til at skifte forsikringsselskab, idet alle forsikringer tog forbehold for, hvad hunden tidligere havde fejlet, og at selskabet markedsførte forsikringen med "god dækning hele livet" og "hjælp hele livet". Selskabet anførte, at selskabet efter enhver anmeldt skade skriftligt kunne opsige forsikringen i indtil en måned efter erstatningens betaling med 14 dages varsel. Nævnet fandt, at selskabets opsigelse af forsikringen var sket i overensstemmelse med varselsreglerne i forsikringsbetingelserne. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse vedrørende opsigelse. Nævnet bemærkede, at selskabets markedsføring af hundeforsikringen med "hjælp hele livet " og "god og bred dækning hele livet" kunne være problematisk, når selskabet frit kunne ændre i sine forsikringsbetingelser, idet selskabets markedsføring i et vist omfang kunne give læseren det umiddelbare indtryk, at dækningerne i hundens levetid ikke ophørte på selskabets initiativ. Nævnet fandt dog efter en samlet vurdering, at markedsføringen ikke i sig selv gav nævnet fornødent grundlag for at statuere, at selskabet - når selskabet havde hjemmel hertil i sine forsikringsbetingelser - var afskåret fra at varsle og gennemføre opsigelse på baggrund af risikovurdering, som fremgår af forsikringsbetingelserne. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
OPSIGELSE, HUSDYR, SYGEFORSIKRING, MARKEDSFØRING
Kilde
Flere sager om samme emne
- DyreforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af hundens tandbehandling under hundeforsikring
En hundeejer anmeldte en skade, efter at hunden havde fået fjernet flere tænder under bedøvelse på grund af tandproblemer.
- DyreforsikringMedhold til selskabet
Ankenævnet for Forsikring sag 105435 – Husdyr
Sagen drejede sig om en hund, der blev opereret for patella luksation, altså en løs knæskal.
- DyreforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af sterilisation og dobbelt selvrisiko for hund
Sagen handlede om en hundeforsikring, hvor klageren krævede dækning for udgifter til sterilisation af sin hund samt bestred, at selskabet havde opkrævet …
- DyreforsikringMedhold til selskabet
Opsigelse af tilvalgsdækninger på hundeforsikring efter skade
Sagen handlede om en kunde, der havde tegnet hundeforsikring med flere tilvalgsdækninger hos Tryg Forsikring.
- DyreforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dyrlægeregninger for hests halthed før tegning
Sagen handlede om afslag på dækning af dyrlægeregninger for en hest samt indførelse af et forbehold i policen.
Agria Dyreforsikring