Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Tvist om dækningsloft for kræftbehandling i udlandet

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102526Medhold til klager
Selskab
Danica Pension
Emne
Sundhedsforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
1.500.000 DKK
Lovhenvisninger
aftaleloven § 38 b
Stikord
dækningsmaksimum · fortolkning · sundhedsforsikring · forsikringsbetingelser · udlandsbehandling

Hvad sagen handlede om

En kunde med sundhedsforsikring blev opereret for tungekræft på et offentligt sygehus og ønskede derefter en yderligere operation i udlandet, som skulle dækkes op til 1.500.000 kroner efter dækningsoversigten. Selskabet ville kun dække 200.000 kroner, fordi det mente, at dette lavere maksimum gjaldt for behandling i udlandet, når behandlingen ikke kunne tilbydes privat i Danmark. Uenigheden opstod, fordi dækningsoversigten og forsikringsbetingelserne var formuleret forskelligt: dækningsoversigten nævnte kun, at behandlingen ikke blev tilbudt i Danmark, mens betingelserne specifikt nævnte privat behandling. Ankenævnet fandt, at denne uklarhed ikke kunne anses som en åbenlys fejl, og at der derfor var reel tvivl om forståelsen af vilkåret. Efter aftalelovens regel om, at uklare vilkår, der ikke har været individuelt forhandlet, skal fortolkes til fordel for forbrugeren, fastslog nævnet, at det lavere maksimum på 200.000 kroner kun gælder, hvis behandlingen hverken tilbydes offentligt eller privat i Danmark. Selskabet skulle derfor genoptage sagen og vurdere, om behandlingen reelt kunne tilbydes i Danmark. Kan den ikke det, skal klager have dækning op til det generelle maksimum på 1.500.000 kroner. Sagen viser, at uklarheder mellem forskellige dokumenter i en forsikringsaftale kan komme kunden til gode.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Selskabet har i henhold til xxxPARAGRAPHxxx22 i nævnets vedtægter meddelt, at selskabet ikke ønsker at være bundet af kendelsen (Anfægtet). Klager over dækningsmaksimum på operation i udlandet. Klager havde sundhedsforsikring. Klager blev opereret for tungekræft i juni 2024 på et offentlige sygehus. Klager ønskede dækning til en yderligere operation i udlandet med op til 1.500.000 kr. Selskabet tilbød at dække klagers operation i udlandet med 200.000 kr. Klager anførte, at der var et dækningsmaksimum på 1.500.000 kr. i henhold til dækningsoversigten, og at dækningsmaksimummet også gjaldt for denne operation i udlandet. Selskabet anførte, at det fremgik af klagers dækningsoversigt og forsikringsbetingelser, at der på grundmodulet kun var dækning, hvis behandlingsstedet var i Danmark, og at klager havde tilkøbt en tillægsdækning "modul 2", der blandt andet omhandlede dækning i udlandet. Selskabet anførte, at der var et dækningsmaksimum på 200.000 kr., når behandlingen ikke blev tilbudt privat i Danmark. Nævnet bemærkede, at der var forskel mellem formuleringen i dækningsoversigten og i forsikringsbetingelserne, idet der i dækningsoversigten ikke stod "privat" i sætningen "ikke tilbydes i Danmark". Dermed opstod der uklarhed om, hvorvidt dette var en tiltænkt forskel, eller om det var en fejl. Nævnet havde ikke grundlag for at statuere, at der var tale om en åbenlys fejl i dækningsoversigten. Det fulgte herefter af aftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 38 b, at hvis der opstod tvivl om forståelsen af en aftale, og det pågældende aftalevilkår ikke havde været genstand for individuel forhandling, fortolkes vilkåret på den måde, som var mest gunstig for forbrugeren. På den baggrund fandt nævnet, at selskabet skulle anerkende, at dækningsmaksimummet på 200.000 kr. - som fremgik af dækningsoversigten - kun fandt anvendelse på klagers operation/behandling i udlandet, hvis behandling ikke blev tilbudt i Danmark, det ville sige, hvis behandlingen hverken blev tilbudt i offentligt regi i Danmark eller i privat regi i Danmark. Selskabet skulle genoptage sagsbehandlingen og afgøre, om klagers behandling "ikke tilbydes i Danmark". Blev behandlingen tilbudt i Danmark skulle selskabet yde dækning, som alene var begrænset af det generelle dækningsmaksimum på 1.500.000 kr. årligt. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

FORTOLKNING, SYGEFORSIKRING, HVAD DÆKKES, DÆKNINGSMAKSIMUM, FORSIKRINGSBETINGELSER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne